Tilmeld nyhedsbrev

Bliv volontør

Bliv medlem

Verdens Bedste Nyheder på Mors

Under denne overskrift kan man finde Morsø U-Landsforening på havneområdet i Nykøbing 16. september kl. 12 – 18 i forbindelse med træskibssejladsen.

Vi uddeler materiale om, at det stadig nytter noget at arbejde med langstrakt u-landshjælp og arbejde med verdensmålene til gavn for hele verden. 

Det er 12. år, der uddeles materiale i regi af ”Verdens bedste nyheder”. I resten af Danmark blev materialet uddelt fredag 10. september om morgenen ved bus- og togstationer af mere end 2.500 frivillige. Men som tidligere år har vi på Mors fået tilladelse til at uddele materialet i forbindelse med de mange besøgende ved træskibssejladsen 16. september.

I Morsø U-Landsforening er vi så heldige, at gymnasieelever fra ”H(Å)BB-gruppen” hjælper os med uddeling af materialet.

Gennem den sidste generation er livskvaliteten forbedret for millioner af mennesker verden over. Ekstrem fattigdom falder, flere børn overlever, folk lever længere, og flere kommer i skole.

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie for konstruktiv journalistik, der er stiftet af FN, de danske udviklingsorganisationer og det danske erhvervsliv. Eventen er støttet af Udenrigsministeriet. Realdania har sponsoreret T-shirts og muleposer til de frivillige samt doneret chokolade, der uddeles sammen med det skriftlige materiale.

Corona-kaos, skovbrande, oversvømmelser og et Afghanistan overladt til en usikker fremtid.
Dårlige nyheder har der været nok af i 2021. Men der er også sket fremskridt og løsninger, der peger fremad.

I år er der fokus på bæredygtige byer og lokalsamfund. Blandt andet kan man læse i det skriftlige materiale, der uddeles, at den globale luftforurening nu ved at lette, fordi især verdens byer har gjort meget ved problemet. I det hele taget er byerne godt i gang med praktiske løsninger på en række store udfordringer som affald, slum og klimapåvirkning. Også på områder, hvor landenes regeringer tøver. Byernes beslutninger batter, fordi megabyer som Tokyo, Lagos og New York nu har langt flere indbyggere end mange nationalstater.

(Fra uddelingen i 2020)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kom og mød os på havnen i Nykøbing, få de gode nyheder sammen med et stykke chokolade og besøg vores bod med varer fra venskabsbyen Bukoba i Tanzania.

 

Venlig hilsen

 

Anne Mette Schrader

Formand for Morsø U-Landsforening

Kontakt: 

Anne Mette Schrader

Mobil +45 6083 2432

info@morsoeu-landsforening.dk

Information:

Morsø U-Landsforening er en frivillig forening der har til formål at støtte diverse projekter og aktiviter i Bukoba i Tanzania, som er Morsø Kommunes venskabsby i Afrika. Her på siden kan du læse mere om hvad Morsø U-Landsforening gør og hvilke arrangementer vi afholder.